Alice er 72 og træner som de unge: - Mange af mine venner synes, vi er lidt skøre

Crossfit og pensionister lyder måske ikke som den mest oplagte kombi, men på et seniorhold i Hobro trodser de både alder og fordomme

72-årige Alice Udby er bare én af mange seniorer i og omkring Hobro, der to gange om ugen dyrker en for aldersgruppen temmelig utraditionel form for motion.

- Jeg tror, mange af mine venner synes, vi er lidt skøre.

Alice Udby på 72 år kan ikke lade være med, temmelig forpustet, at grine lidt af det, hun lige har sagt. Nok mest, fordi det er sandt.

Hun står på det mørke gulv i Boxen Hobros store træningssal.

Omkring hende bliver der hoppet, roet, løftet vægte, pustet og svedt. 26 er de på dagens hold, alle over 55 år - flere endda over 80 år.

Men det skulle man ikke tro. For selv om håret er gråt og ryggene knap så ranke som i ungdommen, så kaster de sig uden tøven ud i øvelser som "box jumps" og "devils press" - altså høje hop og adskillige ture helt ned på gulvet.

For her er alderen ikke nogen undskyldning, og det er - selv om forskning ellers peger i den modsatte retning - aldrig for sent at komme i gang.

Motionsform for de færreste

Og dén tanke - at man godt kan være stærk og aktiv i sin alderdom, selv om man i perioder er nødt til at nedprioritere det, kan være ret god at holde fast i. Særligt i årene, hvor børnene er små, og der sjældent er timer nok i døgnet til at nå at passe sin træning.

Det tænker i hvert fald denne skribent, mens Alice Udby dødløfter et imponerende antal kilo. Og bagefter gennemfører 50 situps med sin træningsmakker.

Men måske er det alligevel med god grund, at hendes jævnaldrende ryster lidt på hovedet af hendes motionsform.

For selv om de danske seniorer i stadig stigende grad dyrker motion, er det nok alligevel de færreste, der kaster sig over crossfit i livets efterår.

Og det forstår Alice Udby fra Hobro godt.

- Mange tror vist stadigvæk, at crossfit er noget med at kaste rundt med traktordæk og løfte sin egen kropsvægt. Og så kan jeg godt forstå, hvis man tænker, at man som pensionist ikke kan være med dér, siger hun.

Men der er hverken traktordæk eller strenge krav på seniorholdet hos Boxen Hobro.

Alice Udby har ikke altid dyrket meget motion, men det er blevet en fast del af hendes pensionisttilværelse. Og hun kan tydeligt mærke, at hun er blevet stærkere.

- Nej, slet ikke. Men det er en intensiv styrketræning, som jeg ikke har prøvet andre steder. Og jeg tror, det er vigtigt, ikke mindst når man kommer op i årene, at være stærk, så man kan klare sig selv længst muligt, siger Alice Udby.

- Hvis vi falder med indkøbsposerne, skal vi selv kunne rejse os igen, tilføjer hun.

Vigtigt vindue lukker

I starten af året blev der skrevet og sagt meget om, hvornår i livet det er for sent at starte med at motionere.

Ifølge et forskningsprojekt fra Københavns Universitet er der nemlig et vigtigt vindue, der lukker sig omkring de 60-70 år.

Det handler om de motoriske neuroner, nerveceller i rygmarven, som vi alle sammen er udstyret med. Neuronerne bruger vi til at styre vores bevægelser og til at signalere til vores muskler, at de skal i aktion.

Neuronerne holdes i live ved fysisk aktivitet. Forsømmer man dem for længe, forsvinder de - og så er løbet åbenbart kørt.

Så vil man gennem hele alderdommen være i stand til selv at rejse sig fra en stol, løfte sit barnebarn eller gå en tur i solskinnet, så skal der altså sættes ind, før vinduet lukker, lyder forskningens konklusion.

Udskyde alderdomshjemmet

Helt så firkantet ser man ikke på det i Boxen Hobro.

Det fortæller Gitte Østergaard, der er fast træner på klubbens seniorhold.

- Det er aldrig for sent at begynde at træne. Sådan ser vi i hvert fald på det. Vi har deltagere på den anden side af 80, som virkelig får meget ud af at komme her. Og hele filosofien er, at vi skal udskyde alderdomshjemmet så længe som muligt, siger Gitte Østergaard.

- Det er også derfor, jeg inden vores træninger står og snakker om, at vi skal være i stand til at rejse os, når vi falder. For vi vil komme til at falde. Men vi skal selv kunne komme op igen. Det er vigtigt sidst i livet, tilføjer hun.

Det er derfor, hun i løbet af holdtræningen også lige så stille presser sine deltagere til at rykke sig. Enten med flere kilo eller et lidt højere tempo.

Fordi det er en investering i alderdommen.

Sådan ser Alice Udby også på det. Hun har nu været fast inventar på seniorholdet, siden det blev oprettet for tre år siden. Dengang var de fem tilmeldte, men hele tiden kommer der flere til.

- Jeg har selv haft små børn, så der var jo nogle år, hvor der ikke blev tid til meget motion. Men det er der nu, og det er dejligt, siger Alice Udby.

- Det er jo en investering i mig selv og min krop. Den skulle jo gerne holde mange år endnu. Og jeg kan mærke, at jeg er blevet stærkere af at gå her. Jeg skulle flytte for nylig, og dér kunne jeg selv tage fat i flyttekasserne, fortæller hun.

- Det føltes ret fantastisk.

Seniorholdet i Boxen Hobro er mere end bare træning - det er også socialt samvær, og alle træninger bliver afsluttet med en kop kaffe.