Kroppen er bygget til at bevæge sig.
Der findes ikke “forkerte” bevægelser – kun bevægelser, du ikke er vant til (endnu).

Når noget begynder at gøre ondt, handler det sjældent om, at du gjorde noget forkert.
Det handler oftere om, at du gjorde for meget, for hurtigt – i forhold til hvad kroppen var klar til.

Smerte og overbelastning opstår typisk, når mængden, intensiteten eller gentagelserne overstiger det, kroppen er tilvænnet til.
Det er ikke bevægelsen, der er problemet – det er doseringen.

Når du fx får skinnebensbetændelse, er det fristende at stoppe helt.
Men en total pause gør sjældent noget godt.
Musklerne bliver svagere, senerne tåler mindre belastning, og når du vender tilbage, er du faktisk dårligere stillet end før.

En skade betyder sjældent, at du skal stoppe alt, du laver.
Det betyder bare, at du skal ændre på måden, du træner på.
Kroppen har brug for bevægelse – og i mange tilfælde er det faktisk bevægelse, der hjælper den med at hele hurtigere.

Når noget gør ondt, er den naturlige reaktion at holde sig i ro.
Men i langt de fleste tilfælde er det netop bevægelse, der hjælper dig ud af smerterne – ikke stilstand.

Det korte svar er: sjældnere, end du tror.

Du har sikkert hørt det fra diverse læger og sundhedsfaglige. “Du skal holde dig i ro”.

Når du får en skade eller mærker smerte, er den naturlige reaktion ofte at stoppe helt – men det er sjældent den bedste løsning.

Når det kommer til genoptræning, findes der ingen magisk opskrift, der virker for alle.
Vi er alle forskellige – i krop, bevægelse, skadeshistorik og i, hvordan vi reagerer på smerte og belastning.

"Gør det ondt nu – og tror jeg, det gør ondt i morgen?"

Det er faktisk et ret godt spørgsmål at stille sig selv under træning.

Når du genoptræner efter en skade, er det helt normalt at opleve ubehag. Smerte er ikke altid et tegn på, at noget er galt – ofte er det kroppens måde at fortælle, at den arbejder i et område, som ikke har været belastet i lang tid.